Granada 10-13. April

Så er der postkort igen! 

Granada var skøn! Jeg var i Granada fra den 10 april til den 13 april og noget af det bedste var det hostel jeg boede på hvor jeg mødte en masse gode nye venner.




Jeg startede den første dag med at gå op til Alhambra. Det var svært at få billetter så snert op over så jeg vidste godt at jeg nok kun kunne få mulighed for at se Alhambra udefra. Og så var der heldigvis en del af det man kunne se uden billet. Det var bare så fint. Jeg endte med at gå derop flere gange i løbet af de par dage. Tredje gang med en af mine nye venner - hvor vi pludselig løb ind i et ordentligt tordenvejr med et ordentligt regnskyl! Vi var heldigvis indenfor så vi var lige fanget der af regnen lidt. Det så ret vildt ud.











Det var et meget socialt hostel der arrangerede flere aktiviteter i løbet af hver dag. Så den første dag var jeg på en aftengåtur med en hel masse af de andre igennem de små gader i Albaicín. Albaicin er den ældste del af Granada. Det var en ret speciel tur fordi der var rigtig meget sand i luften den aften - sand fra Sahara lige på den anden side af vandet - så sigtbarheden var ikke så god men det så vildt flot ud. Midt i det hele begyndte det også at storme og regne helt vildt meget så vi måtte søge ly på vores tur. Det var specielt og en oplevelse man sjældent får.

Vi sluttede turen på toppen af et lille bjerg med udsigt over byen og Alhambra fæstningen.







Dagen efter bød på endnu en vandring - denne gang en cave-walk - hvor vi var rundt og se de huler som folk bor i på Sacromonte. Det er huler der oprindeligt blev lavet af gypsies i 1400 tallet fordi de var tvunget til at slå sig ned. De måtte ikke bo i byen og måtte heller ikke forlade området så den eneste mulighed de havde var at grave huler til sig selv. De bor stadig i hulerne men de har fået hus-lignende facader. Det er ret smart fordi de har den samme temperatur på 20 grader hele året. Så ingen opvarming eller nedkøling nødvendigt - selvom der kan være både meget varmt og meget koldt.

Der er også nyere huler som bliver bygget af enten hippier, de lokale eller af afrikanske illegale indvandrere. De gamle huler bliver accepteret men de nyere er ulovlige og politiet forsøger til tider at fjerne dem - de er dog så svært fremkommelige at det må være sjældent. Man kan kun vandre til de ‘ulovlige’ huler. Vi fik lov til at kigge ind i en af dem. Det var ret spændende. Hende der viste os rundt havde selv boet i en hule som barn og det var hendes tidligere nabos hus vi fik lov at se indefra.

Vi sluttede af med en smuk solnedgang og en god döner!
























 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Postkort første dag - Malaga 7.april 2026