Valladolid i Mexico

Valladolid er noget helt for sig. Det er den lille by der ligger tæt ved Chichén Itzá og så er den lidt gammeldags på en hyggelig måde. Jeg har hele tiden følt mig meget godt tilpas der - det var virkelig dejligt.



Det første jeg så var et gammelt kloster sammen med en af mine nye venner. Det var rart og køligt i forhold til udenfor hvor det er næsten 40 grader…






Hostellet i Valladolid - Che hostel - var virkelig fint! Der var pool, bar, aktiviteter og nogle dejlige senge! Man fik en hel pod - en seng med en dør for enden - hvor man kunne sove i noget der minder om en dobbeltseng. Det var virkelig godt.


Vi var med i en guacamole konkurrence på hostellet hvor vi vandt!



Så var det tid til eventyr! Et par hollændere, en tysker, en amerikaner og mig tog afsted på et par scootere ud for at se Cenotes - vandhuler - i området omkring Valladolid. De er i hele Yucatán området og vidst også mere af både Mexico og Guatemala. Det er klippehuler der er meget dybe - omkring 50-60 meter tit - og de er ofte forbundet med hinanden med tunneller. Nogle er lukkede grotter og andre er åbne i toppen. Vi var i en af hver slags Cenote Palomitas og Cenote Secreto Maya. Mig og Amanda tog selv videre efter den første og fik først frokost og så derefter en Cenote mere. Det var den vildeste. Man kunne hoppe i vandet med en lian/tarzan agtig svingetur og man kunne hoppe fra platforme i forskellige højder. Den højeste var oppe fra toppen af Cenoten og var på 20 meter! Det skulle vi selvfølgelig prøve! Man skulle dog underskrive inden at det var på eget ansvar. Jeg har også fået et ordentligt blåt mærke på venstre lår og har stadig ondt bagi her er par dage efter… så det har været noget af et slag med vandoverfladen. Cliffjumping kan man så skrive på cv’et. Vildt var det i hvert fald!



















Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Postkort første dag - Malaga 7.april 2026

Granada 10-13. April