Merida 7-10 maj

Merida er en af mine yndlingsbyer nu! 

Jeg mødte en franskmand i Peru - Jules - som anbefalede mig både byen og det hostel jeg kom til at bo på. Han havde været frivillig der. Der er mange rejsende der, hvis de rejser længe, tager arbejde frivilligt på forskellige hostels. De er der så et par uger eller op til flere måneder og laver forskellige ting med gæsterne f.eks. eller hjælper som en almindelig medhjælper - det kommer lidt an på hostellet. De bor der så gratis og får ofte også kost. 

Hostellet hedder Casa Garza i Merida og er en hacienda der er renoveret og nu brugt som hostel, virkelig flot og ret hyggeligt. Der er grundlæggende tre typer hostels 

1. Dem der fungerer som party hostels (mest unge omkring 20’erne bor her)

2. Dem der er for billige og primært huser halvt forvildede sjæle (nogle gange hjemløse og generelt folk der lever lidt på kanten)

3. De virkelig hyggelige der arrangerer ting for gæsterne og føles meget hjemlige (ofte folk der er omkring de 30 og mere rolige)

Og Casa Garza var en af de få i kategori 3. Det er mine yndlingshostels. Her arbejder 2 af Jules venner Gibran og Aron - der selvom det ikke ligner det er brødre.






Hostellet tilbød forskellige aktiviteter - blandt andet morgenmeditation og senere en cooking class hvor vi lavede quesadillas - det er tacos med ost i der er stegt. 




Merida er en ældre by med mange smukke bygninger. Den minder mig lidt om Valladolid bare større. Jeg var rundt med et par andre og se lidt - blandt andet markedet i byen som er kæmpestort! Og vi så et par ældre bygninger, kirken og et musikmuseum.









Vi var også lidt rundt om aftenen og høre musik i gaderne - det var som om hver aften var der noget et eller andet sted på en plads i byen - det var virkelig hyggeligt. Og den første aften mødte jeg Amanda igen! Hende mødte jeg i Valladolid på vores scooter-tur og det var så dejligt at se hende igen. Vi fik danset salsa hele aftenen og snakket en hel masse - hun er bare lige min type! 





Den sidste dag i Merida var jeg på en tur jeg fik anbefalet af Federico - en italiener fra hostellet - til Uxmal, der er en maya ruinby, Choco museet der også fungerede som animal sanctuary og en mini-Cenote. Det var en ret god tur! Bemærk mustache-chokolade-koppen. 




















I

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Postkort første dag - Malaga 7.april 2026

Valladolid i Mexico

Granada 10-13. April